Siden 1967 har navnet “Stricker” været synonym med god og pålidelig el-service af høj kvalitet.
Som led i et generationsskifte er virksomheden i dag delt i to firmaer, der fungerer side om side med samme medarbejdere og det samme grundlæggende værdisæt.
Stricker El-Service ApS har siden skiftet navn til JA-EL ApS for at fuldføre generationsskiftet.
Fortsætter i samme spor
Firmaets gode ry og rygte føres i dag stolt videre af Anders og John, der sammen står for den daglige drift. Vi driver ufortrødent firmaet efter samme opskrift. Det handler om at være der for kunderne, og levere en service man kan mærke og en kvalitet man kan regne med.
JA-EL ApS laver gerne service- og vedligeholdelsesaftaler på el-installationer hos både private og erhvervskunder.
Vi servicerer desuden ventilation og datainstallationer. Vi udfører nye installationer, udvidelser, service og vedligehold samt fejlfinding.
Med udgangspunkt i kundeservice og altid fokus på sikkerhed kan du roligt lave en serviceaftale med JA-EL Aps. Det betyder, at vi altid er klar til at rykke ud, når du har et akut behov, ligesom vi passer og tilser dine installationer med den frekvens, du ønsker.